Madbrød med tomat, hvidløg, sorte oliven

Madbrød med tomat, hvidløg, sorte oliven

3 dl vand,

½ pk gær

1 tsk salt

1 tsk sukker

2 spsk olivenolie

150 gr durumhvedemel

250 gr hvedemel

Desuden – Friske cherrytomater, oliven, sorte oliven uden sten,  hvidløgsfed uden skræl, frisk rosmarin og havsalt til pynt.

Rør gær ud i vandet og tilsæt salt, sukker og 1 spsk olie. Tilsæt durumhvede og hvedemel og rør til dejen er glat og har konsistens som tyk grød. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time. Vend dejen over i et ildfast fad – ca 15 x 25 cm – foret med bagepapir. Pensl brødet med 1 spsk olie og tryk herefter tomater, oliven og hvidløg ned i brødet. Drys med rosmarin og havsalt. Lad brødet efterhæve i ca. 15 minutter og bag det ved 210 grader varmluft i 15 minutter til brødet er gyldent og gennembagt. Lad brødet afkøle let på bageristen og server det lunt.

Note. Brødet kan selvfølgelig pyntes med andre ting og man kan forenkle det ved at nøjes med havsalt og rosmarin.