Hvordan vedligeholder jeg mine løb!

Hvad bruger man til at vedligeholde et løb.

Det spørgsmål afhænger af hvor meget og hvordan man vil rengøre og vedligeholde sit/sine løb. Jeg vil her beskrive, hvordan jeg rengør, de testvåben, jeg anvender og de skyder særdeles godt og meget. Jeg behandler mine løb ens, uanset om de har skudt 1 eller 500 skud. Det gør jeg fordi, jeg ikke, ved hvornår de skal bruges igen og i særdeleshed fordi, at så ved jeg hvilken stand de befinder sig i.

Hvis jeg har været en tur ude i naturen med mit våben, f.eks. en kold maj morgen, så har jeg fået fugt på og i løbet, uanset om det er brugt eller det bare har været med. Det der sker når man tage metal med ud i kulden inde fra en varm bile eller stue er at der komme en fugt hinde på de ind og udvendige dele.

For det første er, det bydende nødvendig, at have en rensestok, der er absolut i top.

For mig, findes der 2 typer rensestokke, en nød rensestok og en rensestok til rengøring.

En nød rensestok, det er den, som jeg medbringer, når jeg er ude at skyde Den kan bruges til at tørlægge et løb med og til at fjerne snavs (vand) eller andet fra løbet. Den kan fjerne en ”stikker”, en kugle, der ikke kommer ud, pga. manglende krudtladning i patronen eller lign. Eller et hylster der ikke kan trækkes ud.

Den kan også bruges til at lægge olie ind i løbet efter en skydning, men er aldeles ubrugelig til rengøring af et løb. En nød rensestok er ofte 3 eller 4-delt pga. plads hensyn og den kan være lige eller skæv alt efter temperament, belagt med diverse materialer, så som lak eller plast eller andet, men ofte skader den mere end den gavner.

Den rensestok, jeg anvender til rengøring, skal være af høj kvalitet. Den skal være lige (helt lige) og have en overfalde, der ikke kan skade løbet indvendig.

Den må ikke kunne afsætte materialer på indersiden, som f. eks. Aluminiums stok kan gøre.

Den bedste stok er en højglans poleret stål- eller messingstok med et håndtag, som er let løbende således, at det er muligt for børster/kludene at følge riflingen i løbet.

Stokke med belægninger, som plast, lak eller andet, kan være udmærkede, så længe overfladen ikke er skadet og stokken er nogenlunde lige. Desværre har de belagte stokke en dårlig vane at miste belægningen og under overfladen er der ofte en ikke så pæn overflade.

En rensestok, skal altid være så tyk, som det er mulig, da det giver den stærkeste stok.  Hvis man f. eks anvender en cal..22 stok i en 9,3 vil den let bøje og beskadigede løbet og stokken kan let blive skæv, idet der skal bruges lidt energi, jo stører cal. Man anvender.

Som udgangspunkt, brug den rensestok, der passer til den anvendte kaliber.

Uanset hvilken rensestok man anvender, bør man altid anvende et rensestyr til våbnet. Et rensestyr hjælper stokken med at styret ind midten af kammeret, således at kammeret ikke skades.

Børsten eller kluden styrer i midten af løbet, hvilket gør at rensestokken ikke kan berører løbesstålet, hvis altså, stokken er lige.

Der findes våben på markedet der skal brugs værktøj for at demontere bundstykket og her kan det være nødvendigt at rense fra den ”forbudte ende” og her kan det en fordel, læs nødvendigt, at anvende kroningsstyr.

En god rensestok kan f.eks. beså af følgende dele:

1

En stok som denne kan være på 6” (15,5) -8” (20,2) -36” (91,5) eller 42” (105,5 cm)

Køb en stok, der er lidt længer end dit løb og kamme tilsammen, ca. 10 cm, så går det ikke ud over fingrene når du renser.

Denne stok, kan jeg rigtig godt lide, fordi den har mundingsstyr, til de løb, man er nød til rense forfra, og den har stop så man kan kontrollere hvor langt inde man renser.

Der skal kunne leveres følgende dele til en god rensestok:

Uld børste, god til olie og tørlægning, desværre bliver den hurtig snavset.

2
Kammerbørste, desværre er det ikke mange der levere denne model

3

Kludeholder 1, leveres fra flere fabrikanter, men ens for alle er at den virker og er let at anvende.

4

Kludeholder 2, leveres fra flere fabrikanter, men ens for alle er, at den virker, men den er ikke let at anvende.

5

Filtprop holder og denne model leveres med flere gevindtyper.

6

Bronzebørste, nogle kalder den også blybronze.

Fiber børste

7

Du skal bruge en kludeholder, bronze-, uld-, og hårbørste og propper, der passer til din kaliber.  Filtproppeholderen kan bruge til diverse kaliber.

8

Klude og filtpropper, skal vælges til hver kaliber, dog kan man med fordel, anvende en filtprop der er en kal. stører en dit løb, det giver en meget fin virkning, f.eks. et løb på 6,5 mm anvendes en prop på 7 mm og til et løb på 7 mm anvendes en 7,5 mm prop osv.

Bronzebørster er et ”must”. Rustfrie børster bruges ikke meget i Danmark og anvendes, mest til sortkrudt våben.

Kludeholdere findes i flere typer, der hver især anvendes forskelligt. Den kludeholder 1 er velfungerende, i det den fastholder kluden, også når, der skrubbes i løbet, men andre typer er også gode.

Kludeholder 2, der lidt anderledes og leveres af mange fabrikanter, men den kræver lidt forklaring for, at få den til at virke. De fleste smider den væk fordi funktionen er lidt diffus.

Dem der virke bedst er klude fra fa. Otis, de har alle huller flere steder, således at de kan anvendes, med forskelige grad af modstand.

9

Nogle fabrikanter lever klude er forskårne til det formål, andre lever en holder, der har ens skarp forkant, så den let kan skære hul i kluden.

10

Hvis man anvender, filtpropper, skal man gøre det rigtigt. Her er en beskrivelse af hvordan man bruger propper. Man sætter 2 propper på og skubber den ene ud og trækker den anden tilbage, igen aldrig tilbage gennem kroningen.

11

Prop nr. 2 må ikke føres ud gennem kroningen, kun frem til kroningen og der efter trækkes den tilbage. Slut altid med at montere én prop og skub den helt ud for at undgå den filtbræmme der fremkommer når men vender en prop i løbet. Det er altid skidt at skyde en kugle gennem snavs og rester er her lig med snavs. Her er det stadig vigtig at erindre at den sidste del af løbet er det der styrer kuglen.

Klude kontra filtpropper, er et tilbagevendende tema, og det må komme an på diverse holdninger og penge pung, men det er et faktum, at klude er de billigste, at anvende, idet der går 2 propper på hver klud, men filtpropper helt sikker de letteste at anvende.

Det er ligeledes et faktum, at i et løb med høje bomme har proppen svært ved, at komme helt ind i hjørnerne. Jeg har desværre set en del eksempler herpå, filtpropper fejlagtig er anvendt til at tilføre olie i langdistance løb.

Dypper man 2 propper i olie og forsøger at lægge olie ind i et løb, vil olien være opbrugt, når den er kommet ca. 1/3 ind i løbet og der vil således ikke være olie på de sidste 2/3 dele.

Hvad, der så renser bedst, det vides i skrivende stund ikke med sikkerhed, men her er det jeg tror på, at kludene vinder al i alt.

Den problematik har jeg dog ikke studeret så nøje og så er vi tilbage ved holdninger og tro, men det vil jeg komme ind på en anden gang.

Dele af “Fup eller fakta om rengøring”

Vedligehold af dit løb.

Hvad bruger man til at vedligeholde et løb.

Det spørgsmål afhænger af hvor meget og hvordan man vil rengøre og vedligeholde sit/sine løb. Jeg vil her beskrive, hvordan jeg rengør, de testvåben, jeg anvender og de skyder særdeles godt og meget. Jeg behandler mine løb ens, uanset om de har skudt 1 eller 500 skud. Det gør jeg fordi, jeg ikke, ved hvornår de skal bruges igen og i særdeleshed fordi, at så ved jeg hvilken stand de befinder sig i.

Hvis jeg har været en tur ude i naturen med mit våben, f.eks. en kold maj morgen, så har jeg fået fugt på og i løbet, uanset om det er brugt eller det bare har været med. Det der sker når man tage metal med ud i kulden inde fra en varm bile eller stue er at der komme en fugt hinde på de ind og udvendige dele.

For det første er, det bydende nødvendig, at have en rensestok, der er absolut i top.

For mig, findes der 2 typer rensestokke, en nød rensestok og en rensestok til rengøring.

En nød rensestok, det er den, som jeg medbringer, når jeg er ude at skyde Den kan bruges til at tørlægge et løb med og til at fjerne snavs (vand) eller andet fra løbet. Den kan fjerne en ”stikker”, en kugle, der ikke kommer ud, pga. manglende krudtladning i patronen eller lign. Eller et hylster der ikke kan trækkes ud.

Den kan også bruges til at lægge olie ind i løbet efter en skydning, men er aldeles ubrugelig til rengøring af et løb. En nød rensestok er ofte 3 eller 4-delt pga. plads hensyn og den kan være lige eller skæv alt efter temperament, belagt med diverse materialer, så som lak eller plast eller andet, men ofte skader den mere end den gavner.

Den rensestok, jeg anvender til rengøring, skal være af høj kvalitet. Den skal være lige (helt lige) og have en overfalde, der ikke kan skade løbet indvendig.

Den må ikke kunne afsætte materialer på indersiden, som f. eks. Aluminiums stok kan gøre.

Den bedste stok er en højglans poleret stål- eller messingstok med et håndtag, som er let løbende således, at det er muligt for børster/kludene at følge riflingen i løbet.

Stokke med belægninger, som plast, lak eller andet, kan være udmærkede, så længe overfladen ikke er skadet og stokken er nogenlunde lige. Desværre har de belagte stokke en dårlig vane at miste belægningen og under overfladen er der ofte en ikke så pæn overflade.

En rensestok, skal altid være så tyk, som det er mulig, da det giver den stærkeste stok.  Hvis man f. eks anvender en cal..22 stok i en 9,3 vil den let bøje og beskadigede løbet og stokken kan let blive skæv, idet der skal bruges lidt energi, jo stører cal. Man anvender.

Som udgangspunkt, brug den rensestok, der passer til den anvendte kaliber.

Uanset hvilken rensestok man anvender, bør man altid anvende et rensestyr til våbnet. Et rensestyr hjælper stokken med at styret ind midten af kammeret, således at kammeret ikke skades.

Børsten eller kluden styrer i midten af løbet, hvilket gør at rensestokken ikke kan berører løbesstålet, hvis altså, stokken er lige.

Der findes våben på markedet der skal brugs værktøj for at demontere bundstykket og her kan det være nødvendigt at rense fra den ”forbudte ende” og her kan det en fordel, læs nødvendigt, at anvende kroningsstyr.

En god rensestok kan f.eks. beså af følgende dele:

1

En stok som denne kan være på 6” (15,5) -8” (20,2) -36” (91,5) eller 42” (105,5 cm)

Køb en stok, der er lidt længer end dit løb og kamme tilsammen, ca. 10 cm, så går det ikke ud over fingrene når du renser.

Denne stok, kan jeg rigtig godt lide, fordi den har mundingsstyr, til de løb, man er nød til rense forfra, og den har stop så man kan kontrollere hvor langt inde man renser.

Der skal kunne leveres følgende dele til en god rensestok:

5 4 2 3

Uld børste, god til olie og tørlægning, desværre bliver den hurtig snavset.
Kammerbørste, desværre er det ikke mange der levere denne model

Kludeholder 1, leveres fra flere fabrikanter, men ens for alle er at den virker og er let at anvende.

Kludeholder 2, leveres fra flere fabrikanter, men ens for alle er, at den virker, men den er ikke let at anvende.

6

Filtprop holder og denne model leveres med flere gevindtyper.

 

Bronzebørste, nogle kalder den også blybronze.

 

7

Fiber børste

8

 

Du skal bruge en kludeholder, bronze-, uld-, og hårbørste og propper, der passer til din kaliber.  Filtproppeholderen kan bruge til diverse kaliber.

Klude og filtpropper, skal vælges til hver kaliber, dog kan man med fordel, anvende en filtprop der er en kal. stører en dit løb, det giver en meget fin virkning, f.eks. et løb på 6,5 mm anvendes en prop på 7 mm og til et løb på 7 mm anvendes en 7,5 mm prop osv.

Bronzebørster er et ”must”. Rustfrie børster bruges ikke meget i Danmark og anvendes, mest til sortkrudt våben.

Kludeholdere findes i flere typer, der hver især anvendes forskelligt. Den kludeholder 1 er velfungerende, i det den fastholder kluden, også når, der skrubbes i løbet, men andre typer er også gode.

Kludeholder 2, der lidt anderledes og leveres af mange fabrikanter, men den kræver lidt forklaring for, at få den til at virke. De fleste smider den væk fordi funktionen er lidt diffus.

Dem der virke bedst er klude fra fa. Otis, de har alle huller flere steder, således at de kan anvendes, med forskelige grad af modstand.

 

Nogle fabrikanter lever klude er forskårne til det formål, andre lever en holder, der har ens skarp forkant, så den let kan skære hul i kluden.

 

Hvis man anvender, filtpropper, skal man gøre det rigtigt. Her er en beskrivelse af hvordan man bruger propper. Man sætter 2 propper på og skubber den ene ud og trækker den anden tilbage, igen aldrig tilbage gennem kroningen.

Prop nr. 2 må ikke føres ud gennem kroningen, kun frem til kroningen og der efter trækkes den tilbage. Slut altid med at montere én prop og skub den helt ud for at undgå den filtbræmme der fremkommer når men vender en prop i løbet. Det er altid skidt at skyde en kugle gennem snavs og rester er her lig med snavs. Her er det stadig vigtig at erindre at den sidste del af løbet er det der styrer kuglen.

 

 

Klude kontra filtpropper, er et tilbagevendende tema, og det må komme an på diverse holdninger og penge pung, men det er et faktum, at klude er de billigste, at anvende, idet der går 2 propper på hver klud, men filtpropper helt sikker de letteste at anvende.

Det er ligeledes et faktum, at i et løb med høje bomme har proppen svært ved, at komme helt ind i hjørnerne. Jeg har desværre set en del eksempler herpå, filtpropper fejlagtig er anvendt til at tilføre olie i langdistance løb.

Dypper man 2 propper i olie og forsøger at lægge olie ind i et løb, vil olien være opbrugt, når den er kommet ca. 1/3 ind i løbet og der vil således ikke være olie på de sidste 2/3 dele.

Hvad, der så renser bedst, det vides i skrivende stund ikke med sikkerhed, men her er det jeg tror på, at kludene vinder al i alt.

Den problematik har jeg dog ikke studeret så nøje og så er vi tilbage ved holdninger og tro, men det vil jeg komme ind på en anden gang.

Hvad er forskellen mellem kold-hamret, knap-riflede og cut-riflet løb?

Råmaterialet til et hamrede løb er et relativt tykt stål blank, som er bearbejdet ved boring, slibning og polering.

Det placeres derefter over en dorn og formes ved hamring. Formen af dornen, svarer til et omvendt billede af den indvendige af løbet, herunder riller og flader. Hamret råemner ofte poleret bagefter. Endelig er kammeret for visse kalibre også arbejdet ved at hamre det. Det tager kun et par minutter til at producere en løb på denne måde, men maskineriet er meget dyrt, hvilket er grunden kun større producenter bruger denne metode.

Knap-riflede løb er også lavet ved boring, slibning og polering. Riflingen mønster presses derefter ind i løbet med et værktøj kaldet en knap. Bagefter poleres løbet med en føring stang og polerpasta. Denne metode anvendes ofte af mindre producenter, fordi det ikke kræver dyre værktøjer.

Den ældste metode til riflede løb er ved skæring (cut-rifled). De første trin er de samme, som for de to andre ovenfor beskrevne metoder. Et værktøj monteret på enden af en stang bevæger derefter gennem løbet, danner rillerne ved gradvis skære dybere og dybere ved hver gennemgang. Denne metode er meget tidskrævende.

Denne metode anvendes ofte af små producenter, fordi det ikke kræver dyre værktøjer og det kan laves, som håndarbejde. Gode løb kan foretages med alle disse metoder.

Knap eller cut-rifled løb er generelt bedst.

cropped-cropped-hat-mini-farve-1.jpg

Hvor mange skud kan mit løb skyde?

Samler din riffel ikke skuddene, som du ønsker? Er løbet måske udskudt? Vi har set lidt på hvad, som har indflydelse på hvor lang levetid, dit løbet har.loepsslitasje%201

Teoretisk er det antal skud gennem løbet, som bestemmer graden af slitagen. Og det aller meste af slitagen kommer fra krudtet, når den brænder. Kuglen gør nok også lidt til eller fra, selv om dette måske er normalt, at tro. Rifleløbet vil gradvis give dårligere præcision, eftersom udbrænding sker i bommer/rifler i området foran kammeret. Dermed er det klart, at jo mere krudt i patronen, desto større udbrænding for hvert skud. Men det er ikke bare krudtmængden, som bestemmer udbrænding; kaliber er også vigtig. Enkelt sagt vil mindre areal på hullet i løbet, give større slitage, for hvert skud med samme krudt og krudtmængde.

Men i praksis er det en hel del andre faktorer, som bestemmer, hvornår løbet ikke har tilstrækkelig præcision. En vigtig faktor er, hvor store præcisions krav skytteren selv sætter. Det er stor forskel på hvor mange skud løbet tåler om præcisions kravet er 15 eller 50 millimeter!

Er kravet til små samlinger ikke vigtig, kan en skytte skyde flere skud før løbet er færdig. Så enkelt er det.

Måske den mest udbredte grund til dårlig præcision, at løbet er ødelagt av rust. Rust har ingenting med antal skud at gøre, men dårlig vedligehold. En lille, men vigtig faktor er, at rust er mere ødelæggende for præcision desto mindre kaliber løbet har. Og rust i mundingen er værre en rust længer inde i løbet.

En anden måde, at ødelægge præcision på, er manglende løbs rengøring. Når man ikke renser ordentlig, vil forbrændingsrester fra krudt lægge sig i løbet, selvsagt mest lige efter kammeret. Krudtslam bliver hårdt og gør løbet >indsnævrer< foran kammeret. Denne «indsnævringen» – om den er i minimale mål – kuglen vil blive skubbe sammen til mindre diameter end i resten af løbet og det er ikke præcision fremmende. Kuglen og med krudt belægning og kan så rive mikroskopiske småstykker af metallet. Dermed bliv overgangen inde i løbet udslidt og udbrændt.

Stålkvaliteten har stor betydning for, hvor mange skud løbet tåler og hårdt stål, vil nok generelt tåle flere skud end blødere løbsstål. Det er en normal opfattelse at rustfrie løb tåler flere skud end sorte, men det er en sandhed med mange variationer. Om men tager amerikanske rustfrie løb, giver Shilen løb og en del andre top præcision, men sædvanlig ikke mange skud. Såkaldte knapriflede, eller på amerikansk «buttonrifled»-løb, har blødere stål end koldhamrede og bliver udbrændt efter færre skud. Rustfrie amerikanske løb i 6,5 x 55 har mistet præcision efter rundt 2000 skud, ca. det halve af hvad et godt koldhamret løb holder til.

Men de knappriflede kan giver bedre præcision end koldhamrede, som nye. To jagtkammerater byggede sig en 6,5-06-rifler: en med rustfrit Douglas løb, den andre med Shilen løb. Begge gav treskuds samling på 10-15 mm med Sierra GameKing, men etter 1000 skud med MRP krudt, var treskuds samlingerne på 25 mm. Et løb blev skiftet efter 1200 skud, det andre efter 1300. Man kan nok temmelig sikkert forvente flere skud med god præcision fra koldhamrede og løb lavet med gammeldags trukne løb end fra «buttonrifled».

Jeg har helt klart skudt flest løb ud med DFS-baneskydning, og dermed har jeg også flest udbrændte 6,5 x 55 løb. Normal levetid for mine Sauer-løb i 6,5 x 55 er 4000-5000 skud. Nogen DFS-skytter skyder flere skud, andre færre. De første årene med Sauer 200 STR var 308-løb populære, og en den normale opfattelse at god præcision holdt sig til 8000 – 10 000 skud. 6,5 x 55 og 308 Winchester-patroner er ladet med ca. den samme krudt vægt, men arealet på hullet i løbet er forskellig.

6 mm Norma BR har mindre hylstervolumen, kaliber og ladevægt, men selv om ladevægten er omtrent 25 % mindre med samme krudt, som i 6,5 x 55, er det nok ikke mange match skytter, som bruger 6mm BR-løb efter 3000 skud.

Hvor mange skud tåler så før løbets samlinger bliver mærkbart dårligere? Som sagt er dette afhængig af hylstervolumen, kaliber, kvalitet, hvor varm løbet skydes og vedligehold. Og hvor små præcisions kravene er, hvor godt kombinationen af løb/rifle/kugle/patron er, og ikke mindst, hvor godt skytten samler skuddene. Efter egne erfaringer kan nogle løb «falde sammen» temmelig brat, andre bliver gradvis lidt dårligere præcision.

Om så 6,5 x 55-løb af normal stålkvalitet har en levetid på 4000 skud og 308 Winchester 8000 skud, så stemmer det rimelig godt med volumen/kaliber forhold i andre patroner. Patroner med relativt stort hylstervolumen i forhold til kaliber, så som 22-250 Remington, 243 Winchester, 6,5-06, 270 Winchester og 300 Winchester Magnum, vil nok normalt være temmelig udbrændt efter 2000 skud. Patroner med større hylstervolumen, som 264 Winchester Magnum, 7 mm Remington Mag, 300 Rem og 30-378 Weatherby Magnum, kan miste pressionens før eller rundt 1000 skud.

Men afvigelser findes altid!

Hylstervolumen, Krudt og Ladevægt

Teoretisk er det antal skud gennem løbet, som bestemmer slitagen. Og det aller meste af slitagen kommer af krudtet, når det brænder. Kuglen gør nok lidt til eller fra, selv om dette måske er normalt at tro. Rifleløb vil gradvis give dårligere præcision eftersom udbrænding sker i bommer/rifler lige foran kammeret. Dermed er det klart at jo mere krudt i patronen, desto større udbrænding for hvert skud. Men det er ikke bare krudtmængden, som bestemmer udbrænding; kaliber er også vigtig. Enkelt sagt vil mindre areal på hullet i løbet give større slitage for hvert skud med samme krudt og krudtmængde.

Men i praksis er det en hel del andre faktorer, som bestemmer, hvor når løbet ikke giver god nok præcision. En vigtig faktor er hvor store præcisionskrav skytten selv sætter. Det er stor forskel på hvor mange skud løbet tåler om præcisionskravet er 15 eller 50 millimeter!

Er kravet til lille spredning ikke vigtig, kan en skytte skyde flere skud, før løbet er færdig. Så enkelt er det.

Måske er den mest sædvanlige grund til dårlig præcision, at løbet er ødelagt af rust. Rust har ingenting med antal skud at gøre, men er dårlig vedligehold. En lille, men vigtig faktor er, at rust er mere ødelæggende for præcision desto mindre kaliber løbet har. Og rust i mundingen er værre end rust længer inde i løbet.

For, at få sikre tal fra de, som skyder med flere løb end jeg, blev ballistisk afdeling på Norma spurgt om, hvor mange skud Normas testløb skød, før de blev udskiftet.

Svaret kom meget hurtigt og Norma skyder færre skud, før løbsskifte, end det min erfaring om levetid på løb. Selvsagt må Norma have fast rutine for løbsskifte for, at sikre top pressions, de kan ikke risikere, at løbet giver dårlig præcision, når patroner og kugler skal testes. Der må det altid skydes med løb, som gir top pression for, at test skydningen skal give mening.

 

LØBSLEVETID PÅ NORMAS TESTLØB

6,5×55 3000
308 Win. 3000
8×57 IS 3000
7×57 3000
223 Rem. 3000
30-06 2500
243 Win. 1500
270 Win. 1500
280 Rem. 1500
22-250 800
300 Win. Mag. 800
338 Win. Mag. 800
375 H&H 800
7 mm Rem. Mag. 500
300 Weatherby Mag. 500

en artikel af Jørund Lien frit oversat af Ejnar Askholm fra Norsk

loepsslitasje%201