Godt brød

Hej

I dag står den på franskbrød, men i min version.

Jeg bruger 3,5-4 dl. lunken vand og ca. 25 g. gær.

Der i hælder jeg ca. 500 g. hvedemel og ca.300 g. rugmel, lidt salt, sukker og lidt olie. Det hele bliver rørt på maskine i ca. 10 min. til dejen bliver næsten hvid.

Dejen får lov, at hvile i en times tid og derefter over i en smurt bageform.

img_1093

 

 

 

 

 

 

Efter et par timer ser den lidt anderledes ud!

img_1097

 

 

 

 

 

 

Så er den klar til ovnen, 200 g. i en halv time.

img_1101

 

 

 

 

 

 

Smagen er ok, så velbekomme. Hurtig og let.

img_1107

Mysli

Hej

 I dag står den på at lav mysli og den er super let, at lave og så smager den godt.

Først skal der lunes 1 dl. Honning i en gryde med ½ -1 dl. Vand.

Jeg tager en skål og hælder ca. 300 gram grovvalsede havregryn i den.

Jeg tilsætter forskellige kærner og i dag bruger jeg 80 g. græskar kærner, 80 gram solsikkekærner, 120 gram rosiner, 80 gram hakkende mandler eller hasselnøder, eller lignende og hvis jeg har lidt tørrede tranebær.

img_1092
1,5-2 timer i ovnen, ved varmluft for at tørre honning ind i havregrynene.

 

Når blandingen af honning og vand er hel flydende hælder jeg den over gryn og kærner.

 

 

Det blandes godt og derefter lægger jeg det på en bageplade beklædt med bagepapir.

Min ovn stilles på ca. 80 grader og varmluft.

Jeg lader gryn stå i midten af ovnen, ca. 1,5 til 2 timer med lågen på klem. Jeg rører lidt i blandingen for at undgå klumper.

img_1095
Her den færdige blanding, gryn, hakkede mandler, rosiner, tranebær og knuste tørrede bananer.

 

 

Jeg tager den ud og lader den køle lidt og så tilsætter jeg tørrede knuste banan skiver, efter behag, jeg burger ca. 80-100 gram.

 

Super lækker morgenmad.

img_1098
Så er der morgenmad, eller bare til lidt snake og i glas, så bliver det ikke blødt.

Hvad er forskellen mellem kold-hamret, knap-riflede og cut-riflet løb?

Råmaterialet til et hamrede løb er et relativt tykt stål blank, som er bearbejdet ved boring, slibning og polering.

Det placeres derefter over en dorn og formes ved hamring. Formen af dornen, svarer til et omvendt billede af den indvendige af løbet, herunder riller og flader. Hamret råemner ofte poleret bagefter. Endelig er kammeret for visse kalibre også arbejdet ved at hamre det. Det tager kun et par minutter til at producere en løb på denne måde, men maskineriet er meget dyrt, hvilket er grunden kun større producenter bruger denne metode.

Knap-riflede løb er også lavet ved boring, slibning og polering. Riflingen mønster presses derefter ind i løbet med et værktøj kaldet en knap. Bagefter poleres løbet med en føring stang og polerpasta. Denne metode anvendes ofte af mindre producenter, fordi det ikke kræver dyre værktøjer.

Den ældste metode til riflede løb er ved skæring (cut-rifled). De første trin er de samme, som for de to andre ovenfor beskrevne metoder. Et værktøj monteret på enden af en stang bevæger derefter gennem løbet, danner rillerne ved gradvis skære dybere og dybere ved hver gennemgang. Denne metode er meget tidskrævende.

Denne metode anvendes ofte af små producenter, fordi det ikke kræver dyre værktøjer og det kan laves, som håndarbejde. Gode løb kan foretages med alle disse metoder.

Knap eller cut-rifled løb er generelt bedst.

cropped-cropped-hat-mini-farve-1.jpg

Ballevej.dk er en ny side fra min hånd

cropped-cropped-hat-mini-farve-1.jpg

Her vil komme nogen om det der interessere mig og har interesse for min lille virksomhed, der arbejder med sportsvåben, genladning, lidt bøssemager arbejde og rådgivning om skydevåben og jagt.

Her vil andre kunne trække på min erfaring gennem mere end 46 år med sportskydning og 20 år med jagt og jagtskydning ,samt mere ned 30 år med genladning og undervisning.

Jeg kan også trække de mange års erfaring jeg har fået ved at arbejde med store våbenfabrikker omkring udvikling af i særdelshed rifler, Sauer STR200 og Anschütz sportsvåben, men sidst også deres jagtserie. På pistolside har jeg arbejdet med udvikling og service af Walther, bl.a. deres luft serier og for Sig Sauer, mest som 9 mm og størerresized_20161006_115515.

 

 

Hvor mange skud kan mit løb skyde?

Samler din riffel ikke skuddene, som du ønsker? Er løbet måske udskudt? Vi har set lidt på hvad, som har indflydelse på hvor lang levetid, dit løbet har.loepsslitasje%201

Teoretisk er det antal skud gennem løbet, som bestemmer graden af slitagen. Og det aller meste af slitagen kommer fra krudtet, når den brænder. Kuglen gør nok også lidt til eller fra, selv om dette måske er normalt, at tro. Rifleløbet vil gradvis give dårligere præcision, eftersom udbrænding sker i bommer/rifler i området foran kammeret. Dermed er det klart, at jo mere krudt i patronen, desto større udbrænding for hvert skud. Men det er ikke bare krudtmængden, som bestemmer udbrænding; kaliber er også vigtig. Enkelt sagt vil mindre areal på hullet i løbet, give større slitage, for hvert skud med samme krudt og krudtmængde.

Men i praksis er det en hel del andre faktorer, som bestemmer, hvornår løbet ikke har tilstrækkelig præcision. En vigtig faktor er, hvor store præcisions krav skytteren selv sætter. Det er stor forskel på hvor mange skud løbet tåler om præcisions kravet er 15 eller 50 millimeter!

Er kravet til små samlinger ikke vigtig, kan en skytte skyde flere skud før løbet er færdig. Så enkelt er det.

Måske den mest udbredte grund til dårlig præcision, at løbet er ødelagt av rust. Rust har ingenting med antal skud at gøre, men dårlig vedligehold. En lille, men vigtig faktor er, at rust er mere ødelæggende for præcision desto mindre kaliber løbet har. Og rust i mundingen er værre en rust længer inde i løbet.

En anden måde, at ødelægge præcision på, er manglende løbs rengøring. Når man ikke renser ordentlig, vil forbrændingsrester fra krudt lægge sig i løbet, selvsagt mest lige efter kammeret. Krudtslam bliver hårdt og gør løbet >indsnævrer< foran kammeret. Denne «indsnævringen» – om den er i minimale mål – kuglen vil blive skubbe sammen til mindre diameter end i resten af løbet og det er ikke præcision fremmende. Kuglen og med krudt belægning og kan så rive mikroskopiske småstykker af metallet. Dermed bliv overgangen inde i løbet udslidt og udbrændt.

Stålkvaliteten har stor betydning for, hvor mange skud løbet tåler og hårdt stål, vil nok generelt tåle flere skud end blødere løbsstål. Det er en normal opfattelse at rustfrie løb tåler flere skud end sorte, men det er en sandhed med mange variationer. Om men tager amerikanske rustfrie løb, giver Shilen løb og en del andre top præcision, men sædvanlig ikke mange skud. Såkaldte knapriflede, eller på amerikansk «buttonrifled»-løb, har blødere stål end koldhamrede og bliver udbrændt efter færre skud. Rustfrie amerikanske løb i 6,5 x 55 har mistet præcision efter rundt 2000 skud, ca. det halve af hvad et godt koldhamret løb holder til.

Men de knappriflede kan giver bedre præcision end koldhamrede, som nye. To jagtkammerater byggede sig en 6,5-06-rifler: en med rustfrit Douglas løb, den andre med Shilen løb. Begge gav treskuds samling på 10-15 mm med Sierra GameKing, men etter 1000 skud med MRP krudt, var treskuds samlingerne på 25 mm. Et løb blev skiftet efter 1200 skud, det andre efter 1300. Man kan nok temmelig sikkert forvente flere skud med god præcision fra koldhamrede og løb lavet med gammeldags trukne løb end fra «buttonrifled».

Jeg har helt klart skudt flest løb ud med DFS-baneskydning, og dermed har jeg også flest udbrændte 6,5 x 55 løb. Normal levetid for mine Sauer-løb i 6,5 x 55 er 4000-5000 skud. Nogen DFS-skytter skyder flere skud, andre færre. De første årene med Sauer 200 STR var 308-løb populære, og en den normale opfattelse at god præcision holdt sig til 8000 – 10 000 skud. 6,5 x 55 og 308 Winchester-patroner er ladet med ca. den samme krudt vægt, men arealet på hullet i løbet er forskellig.

6 mm Norma BR har mindre hylstervolumen, kaliber og ladevægt, men selv om ladevægten er omtrent 25 % mindre med samme krudt, som i 6,5 x 55, er det nok ikke mange match skytter, som bruger 6mm BR-løb efter 3000 skud.

Hvor mange skud tåler så før løbets samlinger bliver mærkbart dårligere? Som sagt er dette afhængig af hylstervolumen, kaliber, kvalitet, hvor varm løbet skydes og vedligehold. Og hvor små præcisions kravene er, hvor godt kombinationen af løb/rifle/kugle/patron er, og ikke mindst, hvor godt skytten samler skuddene. Efter egne erfaringer kan nogle løb «falde sammen» temmelig brat, andre bliver gradvis lidt dårligere præcision.

Om så 6,5 x 55-løb af normal stålkvalitet har en levetid på 4000 skud og 308 Winchester 8000 skud, så stemmer det rimelig godt med volumen/kaliber forhold i andre patroner. Patroner med relativt stort hylstervolumen i forhold til kaliber, så som 22-250 Remington, 243 Winchester, 6,5-06, 270 Winchester og 300 Winchester Magnum, vil nok normalt være temmelig udbrændt efter 2000 skud. Patroner med større hylstervolumen, som 264 Winchester Magnum, 7 mm Remington Mag, 300 Rem og 30-378 Weatherby Magnum, kan miste pressionens før eller rundt 1000 skud.

Men afvigelser findes altid!

Hylstervolumen, Krudt og Ladevægt

Teoretisk er det antal skud gennem løbet, som bestemmer slitagen. Og det aller meste af slitagen kommer af krudtet, når det brænder. Kuglen gør nok lidt til eller fra, selv om dette måske er normalt at tro. Rifleløb vil gradvis give dårligere præcision eftersom udbrænding sker i bommer/rifler lige foran kammeret. Dermed er det klart at jo mere krudt i patronen, desto større udbrænding for hvert skud. Men det er ikke bare krudtmængden, som bestemmer udbrænding; kaliber er også vigtig. Enkelt sagt vil mindre areal på hullet i løbet give større slitage for hvert skud med samme krudt og krudtmængde.

Men i praksis er det en hel del andre faktorer, som bestemmer, hvor når løbet ikke giver god nok præcision. En vigtig faktor er hvor store præcisionskrav skytten selv sætter. Det er stor forskel på hvor mange skud løbet tåler om præcisionskravet er 15 eller 50 millimeter!

Er kravet til lille spredning ikke vigtig, kan en skytte skyde flere skud, før løbet er færdig. Så enkelt er det.

Måske er den mest sædvanlige grund til dårlig præcision, at løbet er ødelagt af rust. Rust har ingenting med antal skud at gøre, men er dårlig vedligehold. En lille, men vigtig faktor er, at rust er mere ødelæggende for præcision desto mindre kaliber løbet har. Og rust i mundingen er værre end rust længer inde i løbet.

For, at få sikre tal fra de, som skyder med flere løb end jeg, blev ballistisk afdeling på Norma spurgt om, hvor mange skud Normas testløb skød, før de blev udskiftet.

Svaret kom meget hurtigt og Norma skyder færre skud, før løbsskifte, end det min erfaring om levetid på løb. Selvsagt må Norma have fast rutine for løbsskifte for, at sikre top pressions, de kan ikke risikere, at løbet giver dårlig præcision, når patroner og kugler skal testes. Der må det altid skydes med løb, som gir top pression for, at test skydningen skal give mening.

 

LØBSLEVETID PÅ NORMAS TESTLØB

6,5×55 3000
308 Win. 3000
8×57 IS 3000
7×57 3000
223 Rem. 3000
30-06 2500
243 Win. 1500
270 Win. 1500
280 Rem. 1500
22-250 800
300 Win. Mag. 800
338 Win. Mag. 800
375 H&H 800
7 mm Rem. Mag. 500
300 Weatherby Mag. 500

en artikel af Jørund Lien frit oversat af Ejnar Askholm fra Norsk

loepsslitasje%201